Stort cykelløb i Frederikssund – trafikale ændringer og festlig stemning

13.6.2025
Del dette indlæg

Den 21. og 22. juni lægger Frederikssund Kommune asfalt til et stort internationalt World Tour cykelløb. Nogle af verdens bedste kvindelige og mandlige cykelryttere deltager – og det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige for både store og små cykelfans!

🛑 Vær opmærksom på trafikale ændringer

Cykelrytterne kører gennem store dele af kommunen, hvilket betyder midlertidige vejspærringer i områderne.

Spærretiderne forventes at være:

  • Lørdag den 21. juni: ca. kl. 13.00–15.00
  • Søndag den 22. juni: ca. kl. 10.00–12.00

Bor du i et af de berørte områder, bør du overveje, hvor du parkerer din bil, hvis du skal køre i disse tidsrum. Der er nemlig ikke tilladt at parkere på ruten, og det er muligt, at du i perioder ikke kan køre til eller fra din bolig.

Der vil dog naturligvis være adgang for beredskabskøretøjer.

🌍 Følg med online

Du kan finde kort over de præcise ruter og de spærrede veje på oplev.frederikssund.dk/cphsprint, og på selve løbsdagene kan du følge trafikopdateringer på trafikinfo.dk.

🎉 Eventplads med aktiviteter for hele familien

Lørdag den 21. juni bliver der liv og glade dage på eventpladsen ved Campus Frederikssund, Odinsvej 6. Her vil der være:

  • Sjove aktiviteter hele dagen
  • Børnecykelløb
  • Storskærm med live dækning
  • God stemning for hele familien

Kom gerne på cykel eller til fods – det bliver en hyggelig dag i cyklingens tegn!