Jægerspris Kraftvarme har indviet sit nye varmepumpeanlæg.

27.5.2025
Del dette indlæg

I dag stammer hele 75 procent af varmen fra elbaserede løsninger, nemlig kraftvarmeværkets 7 MW varmepumpeanlæg og 13 MW elkedel.

Yderligere 20 procent af varmeproduktionen kommer fra det 10.000 kvadratmeter store solvarmeanlæg, som bidrager med bæredygtig energi i de solrige måneder.

Kun 5 procent af varmen produceres med naturgas, der udelukkende bruges i perioder med ekstraordinært stort varmebehov

Ifølge Jægerspris Kraftvarme medfører den grønne omstilling en CO₂-besparelse på mere end 4.200 ton årligt, hvilket svarer til udledningen fra flere hundrede standard boliger af en størrelse på 140 m2.

Fjernvarmen leveres blandt andet til flere boligafdelinger i MNV Bolig, som dermed får gavn af både lavere klimaaftryk og en fremtidssikret varmeforsyning.