Første spadestik markerer begyndelsen på Lillegården i Tuse Næs

29.6.2026
Del dette indlæg

Der var stor opbakning og en mærkbar forventningsglæde, da første spadestik til Lillegården blev taget i Udby på Tuse Næs. Med den officielle markering er byggeriet af områdets nye almene boliger nu for alvor sat i gang.

Arrangementet samlede borgere, samarbejdspartnere og øvrige interessenter, som alle var med til at markere en vigtig milepæl for lokalområdet. Det er nemlig 32 år siden, der sidst blev opført almene boliger på den naturskønne halvø, og derfor har projektet stor betydning for både nuværende og kommende beboere.

Efter de officielle taler tog direktør Emil Hansen fra EBH Byg, Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen og Tina Stauning Tving, medlem af organisationsbestyrelsen i MNV Bolig, hver deres spade og satte symbolsk byggeriet i gang.

Lillegården kommer til at bestå af 20 moderne almene boliger, der skal bidrage til at styrke bosætningsmulighederne på Tuse Næs. Projektet er resultatet af et tæt samarbejde mellem MNV Bolig, Holbæk Kommune og EBH Byg og skal skabe attraktive boliger i et område, hvor der i mange år har været et ønske om flere almene boliger.

Hos MNV Bolig glæder vi os over, at byggeriet nu er i gang.

Vi ser frem til at følge projektet fra første spadestik til de første beboere kan flytte ind,