En flot velkomststen er nu på plads i Adams Have

15.10.2025
Del dette indlæg

Adams Have har fået sit helt eget vartegn!

Den store natursten med indgraveringen "Adams Have" er nu blevet placeret ved indgangen til området, hvor den byder beboere og besøgende velkommen.

Stenen står smukt placeret ud mod LAR-anlægget (Lokal Afledning af Regnvand), som er en del af områdets bæredygtige regnvandsløsning. Anlægget er udformet til at opsamle og forsinke regnvand på en naturlig måde og bidrager samtidig til et grønt og varieret udemiljø.

Området omkring stenen vil desuden blive forskønnet med blomster og bunddække, som med tiden vil give et grønt og indbydende udtryk, når planterne får fat.

Hos MNV Bolig lægger vi vægt på at skabe afdelinger med identitet og fællesskab – og den nye velkomststen i Adams Have er et lille, men betydningsfuldt symbol på netop det.