16/8/2024

Kogeanbefaling af drikkevandet i Kalundborg Forsynings vandforsyningsområde

Den 12. august 2024 har Kalundborg Forsyning, efter en indstilling fra Kalundborg Kommune, udstedt en kogeanbefaling til alle borgere i Kalundborg Forsynings vandforsyningsområde. Anbefalingen gælder ikke for borgere, der får vand fra Svebølle, Kærby, Løgtved og Sejerø vandværker, samt private vandværker, som er undtaget. Kogeanbefalingen er et forsigtighedstiltag for at sikre drikkevandets kvalitet og sikkerhed for de berørte borgere i området.

Det anbefales, at borgerne koger deres drikkevand, indtil videre information gives.

Opfølgning på Kogeanbefalingen i Kalundborg Forsyningsområde

Kalundborg Forsyning har nu med stor sandsynlighed lokaliseret kilden til forureningen ved en af deres kildepladser. Denne kildeplads, som består af flere vandboringer, er blevet lukket ned for at eliminere kilden til forureningen. Det forventes, at mængden af coliforme bakterier vil falde i de kommende analyser. Borgerne skal dog fortsat følge kogeanbefalingen, indtil andet meldes ud.

Derudover har Styrelsen for Patientsikkerhed vurderet, at man nu kan vaske tøj og gå i bad normalt, uden krav om minimum 60 grader.

Flere nyheder